Dansker skifter til hollandsk klub for tredje gang
Younes Namli skal igen tørne ud i Æresdivisionen.

Younes Namli tager endnu en tørn i Holland.
Den danske kantspiller skifter for tredje gang i karrieren til PEC Zwolle.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Den nu 31-årige Namli har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2028, og skifter fra franske Le Havre AC.
Namli peger selv på klubbens ambitioner som bevæggrunden til, at han endnu engang vender tilbage.
- Vi har et godt hold med en masse potentiale. Jeg føler mig meget påskønnet her, og jeg er ivrig efter at udfylde min rolle og vil arbejde for at rykke klubben frem, siger Younes Namli til klubbens hjemmeside.
I Younes Namlis to første perioder som PEC Zwolle-spiller blev det til 121 kampe med 19 mål og 23 oplæg som følge.
Zwolle er i skrivende stund nummer 14 i Æresdivisionen.

Husk du kan følge med i transfervinduet i Campos transferblog.
Lige nu er en anden udlandsdansker ifølge Campos oplysninger tæt på et skifte til USA.
Læs mere her:














