Salg og stjerne skadet: Spurs skal ud på markedet
Thomas Frank forsikrer, at Tottenham Hotspur skal ud på transfermarkedet.

Det har ikke været nogen nem halvsæson for Tottenham.
Resultaterne har indtil videre ført dem til en 13. plads i Premier League - der er dog kun fire point op til femtepladsen.
Derfor lurede Tottenham Hotspur givetvis i forvejen på at komme ud på transfermarkedet i januar, men efter salget af Brennan Johnson og skaden til Mohamed Kudus, ser det nu ud til at være svært at komme udenom.
Det medgiver cheftræner Thomas Frank da også efter søndagens opgør mod Sunderland.
- Vi er derude. Vi er virkelig opmærksomme. Klubben vil virkelig gerne se, hvad vi kan gøre for at styrke truppen og holdet.
- Det er et svært vindue og den kortsigtede løsning skal også være den langsigtede løsning.
Og selvom salget af Brennan Johnson ikke ligefrem hjælper Thomas Frank, så garanterer han, at han bakker op om klubbens beslutning.

- Beslutninger skal træffes, og jeg bakker op om hvert aspekt, og der er altid ting i det større billede ved sådanne beslutninger. Nogle gange kan de se veltimede ud, og nogle gange kan de se ikke så veltimede ud.
- Nogle gange giver beslutningerne mere mening med tiden, og nu var der en chance for at sælge en spiller, som klubben ikke har været så gode til tidligere. Og nogle gange er et vindue småt, hvis man vil gøre sådan noget, siger Frank ifølge Sky Sports.
Brennan Johnson skulle eftersigende være blandt de dyreste salg i klubbens historie.

Tottenham Hotspur spillede søndag uafgjort mod Sunderland i Premier League, og det ene point betyder, at klubben indtager 13. pladsen i rækken.
Læs mere om opgøret, hvor de blev snydt til sidst:

Tottenham Hotspur
Thomas Frank












