Så skidt stod det til: Den dårligste i 54 år
Ruben Amorim efterlader sig ikke et videre prangende eftermæle i Manchester United.

Heller ikke Ruben Amorim kunne løfte Manchester United.
Mandag er portugiseren blevet fyret i den engelske storklub, der siden afskeden med Sir Alex Ferguson har famlet i blinde efter succes.
Faktisk var han ikke i nærheden af at indfri klubbens selvforståelse.
Målt på point er det nemlig gået decideret dårligt.
Ifølge tal fra Transfermarkt er Ruben Amorims gennemsnitlige pointhøst ikke set dårligere af en Manchester United-manager i 54 år.
Vi skal helt tilbage til Frank O'Farrell, der i 1972 blev fyret med et pointsnit på 1,41.
Få overblikket over de bedste Manchester United-trænere mål på point - og hvor Amorim rangerer (krav: minimum 10 kampe)
1. Ole Gunnar Solskjær (2018-2019), 2,32 point
2. Sir Alex Ferguson (1986-2013), 2,02 point
3. John Bentley (1912-1914), 2,00 point
4. José Mourinho (2016-2018), 197 point
5. Erik ten Hag (2022-2024), 1,84 point
6. Louis van Gaal (2014-2016), 1,81 point
7. Ole Gunnar Solskjær (2019-2021), 1,79 point
8. Sir Matt Busby (1945-1969), 1,74 point
9. Ron Atkinson (1981-1986), 1,74 point
10. David Moyes (2013-2014), 1,73 point
17. Ruben Amorim (2024-2026) 1,43 point

Ruben Amorim førte i sidste sæson Manchester United til en 15. plads i Premier League. Han efterlader den engelske storklub på en sjetteplads i denne sæson.

Manchester United
Ruben Amorim












