Officielt: West Ham snupper Isaksen-konkurrent i Lazio

Officielt: West Ham snupper Isaksen-konkurrent i Lazio

Argentineren skal bringe mål med sig fra den italienske hovedstad.

Der vil fremover være én mand mindre om konkurrencen i Lazio-offensiven.

Det kan dermed være gode nyheder for Gustav Isaksen, at hans klub mandag har solgt argentinske Taty Castellanos til Premier League og West Ham.

Den 27-årige argentiner kommer til London City Stadium på en kontrakt for de kommende fire og et halvt år - altså til sommeren 2030 - med en option på yderligere ét år.

Selvom West Ham er det hold i Premier League, der har lukket flest mål ind, så kommer Taty Castellanos kompetencer som målscorer også til at falde på et tørt sted.

Med bare 21 mål i de første 20 kampe er det kun Wolves og Nottingham Forest, der har scoret færre mål end West Ham i denne sæson.

Netop Nottingham Forest står West Ham overfor allerede tirsdag aften, og den kamp er Castellanos kommet tids nok til at deltage i.

- Jeg er virkelig glad, for det er en meget vigtig udfordring for mig personligt, og jeg er kommet for at bidrage og forsøge at hjælpe holdet så meget, som jeg kan, lyder det fra Castellanos.

Taty Castellanos har tidligere repræsenteret klubber som New York City og spanske Girona.

Han nåede i alt 98 kampe med 22 mål til følge i Lazio.

Mest læste

Notifications

Notifikationer