Norsk nedrykker på rov i toppen af 1. division
Jimmy Brinksby fortsætter karrieren i Norge.

Jimmy Brinksby har fået fremtiden på plads.
Efter afskeden med Hillerød Fodbold er han nemlig blevet præsenteret som ny assistenttræner i norske Strømsgodset mandag middag.
- Jeg glæder mig til at komme til en stor klub i en by, som jeg allerede kan mærke elsker sin klub. Jeg glæder mig til at hjælpe med, at Strømsgodset kommer tilbage til det sted, hvor man hører hjemme, siger han.
Det er klubbens danske sportschef, Jackie Rasmussen, der har hentet Jimmy Brinksby til klubben. Også han kom til fra Hillerød Fodbold, som han forlod tilbage i november.
Jimmy Brinksby er dog ikke den eneste nye assistent i Strømsgodset. Klubben har nemlig præsenteret endnu et velkendt navn.
Foruden Jimmy Brinksby har man også præsenteret Magne Hoseth som ny assistent, så de to nu udgør en duo under cheftræner Dag-Eilev Fagermo.

Magne Hoseth huskes i dansk fodbold bedst for sin uhyre korte tid i Lyngby Boldklub, hvor han var cheftræner i to kampe, inden ansættelsen blev vurderet til at være et fejlmatch og kontrakten ophævet.
Han har senest været assistenttræner i Molde, hvor han også havde fornøjelsen af at agere midlertidig cheftræner.
Strømsgodset rykkede i sidste sæson ned fra Eliteserien og skal nu jagte oprykning.













