Nye Isaksen-konkurrenter? Sarri råber på transfers
Lazio-cheftræneren ønsker sig nye spillere på bestemte positioner.

Lazio fik sig en ordentlig lærestreg.
Mod Antonio Contes velsmurte Napoli-maskine med Rasmus Højlund på forreste linje blev Maurizio Sarris mandskab besejret med 0-2 i et sandt drama.
Efter opgøret forklarede Sarri det med, at Napoli simpelthen er stærkere i øjeblikket. Desuden var han ikke bleg for at kalde dem 'det stærkeste hold i rækken'.
Den karismatiske italiener lagde da heller ikke skjul på, at han ønsker sig forstærkninger.
- Jeg talte med sportsdirektøren og fortalte ham, at vi har brug for spillere i bestemte områder på banen - og vigtige spillere. Så det afhænger af klubben.
- Jeg tror, at han lænede sig mod den type løsning, så når situationer som denne opstår, er det svært at holde på en spiller. At situationen er, som den er, kunne vi måske have forberedt os på, siger Sarri ifølge Sky Italia.

Sarri udspecificerede ikke yderligere, hvilke positioner han ønsker sig forstærkninger til. Det er dog svært at forestille sig, at han ikke mente offensive tilgange.
I øjeblikket er der kraftige rygter om, at Valentin Castellonas er på vej til West Ham, mens de i forvejen er tyndt besat på disse positioner. Desuden modtog Tijjani Noslin et rødt kort i opgøret mod Napoli.
Det er dog op til sportsdirektør Angelo Mariano Fabiani at finde frem til de 'vigtige spillere', som Maurizio Sarri ønsker sig, og det kan meget vel blive nye konkurrenter til Gustav Isaksen, der har fået 13 kampe med to scoringer til følge i denne sæson.
Danskeren har været i Lazio siden august 2023, hvor han kom til fra FC Midtjylland. Her skrev han under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.
I øjeblikket indtager Sarris mandskab en skuffende niendeplads i Serie A.
Læs mere om romernes møde med Napoli og Rasmus Højlund her:

Lazio
Gustav Isaksen












