Medie: Spændinger vokser mellem Amorim og United
Der er angiveligt voksende spændinger mellem Ruben Amorim og klubbens fodbolddirektør.

Ruben Amorim har nærmest ikke kunnet møde til et pressemøde uden at skulle forholde sig til sit job i denne sæson.
Søndag var da heller ikke nogen undtagelse, da han efter den uafgjorte kamp mod Leeds United igen skulle tage stilling til sin egen indsats på posten.
Manchester United-cheftræneren har ellers ledt sit hold til en femteplads i Premier League i denne sæson efter en sløj sidste sæson med en 15. plads i ligaen og et nederlag i Europa League-finalen.
Nu skulle der så også være voksende problemer mellem Amorim og en af de helt høje herrer i klubben.
Ifølge GiveMeSport-journalisten Ben Jacobs, der følger den bedste engelske række tæt, skulle der være et spændinger mellem Amorim og fodbolddirektøren, James Wilcox.
Kilder tæt på klubben fortæller, at Wilcox gerne ser den portugisiske cheftræner være mere fleksibel og tilpassende i sin taktiske tilgang til spillet, men utilfredsheden er dobbeltrettet.

Amorim skulle nemlig heller ikke være alt for tilfreds med, at der ikke er planlagt så meget aktivitet i januars transfervindue, da han er blevet fortalt, at indkøb er så godt som umulige.
Det er dog for tidligt at sige, om der vil komme tilgange til Manchester Uniteds førstehold i januar. Omvendt kan det siges om Amorims taktiske tilpasninger, som trods stor og løbende kritik er udeblevet.
Efter søndagens opgør mod Leeds United, som kastede et enkelt point af sig, indtager klubben femtepladsen med 31 point fra 20 kampe i turneringen.
Cheftræneren var ganske tilfreds med spillet i opgøret, som det ikke lykkedes at vinde. Det kan du læse mere om her:

Manchester United
Ruben Amorim












