Livslang Real Madrid-fan bombede: Som en drøm!
Real Madrids hattrick-helt er henrykt oven på sin store bedrift.

Real Madrid skulle søndag forsøge sig uden Kylian Mbappé.
Den helt store superstjerne hos Los Blancos var ude med en knæskade, og dermed måtte nye kræfter træde til.
I franskmandens sted blev den unge Gonzalo Garcia valgt til startopstillingen, og han indgik mildest talt med stor succes.
Den 21-årige angriber bragede fire kasser ind i sin første kamp i kalenderåret, og han var efter opgøret henrykt over muligheden og oplevelsen.
- Jeg er meget glad. Det er en god måde at indlede året. Mit første mål i sæsonen. Jeg har gode følelser og fokuserer på den næste kamp.
- Jeg er henrykt. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har været Real Madrid-fan, siden jeg var barn. Det er uforglemmeligt.
Firmålsskytten havde også rosende ord tilovers for manden, der gav ham chancen, cheftræner Xabi Alonso, som, han forklarede, hjælper ham meget.
- Han giver mig selvtillid. Til at være en nier, til at skabe plads ved at låse stopperne, til at vinde alle bolde. Han lykønskede mig, da jeg blev skiftet ud, siger Gonzalo Garcia ifølge.
Angriberens fire mål var de første i sæsonen, og dermed indleder han 2026 markant bedre, end han sluttede 2025. Det er dog blot blevet til fire startpladser i sæsonen indtil videre.
Læs mere om opgøret og Garcias perfekte hattrick her:

Real Madrid
Real Betis












