Hold OB, AGF og Brøndby væk indtil 3. februar Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Hold OB, AGF og Brøndby væk indtil 3. februar

ANALYSE: Sønderjyskes første og fornemmeste mission er at holde sammen på en dygtig trup på januars transfermarked.

Sønderjyske Transfers Superligaen Campo januar 2026
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Sønderjyske har overpræsteret, så det basker.

I en fremragende slutning på efteråret spillede klubben sig op på en fjerdeplads, og nu har man fem points buffer til klubberne uden for Superligaens Top 6 og fire runder tilbage.

Slutprogrammet er hårdt, men det er en dygtig trup, hvor flere rigere klubber i ligaen må misunde Sønderjyske deres købmandskab.

Vi ser her på, hvad Sønderjyske har i venter på transfermarkedet i januar.

Sønderjyske kort

Sportslig situation: 4. plads med 29 point

Sønderjyske ligger flot til men skal være på tæerne, da man møder direkte konkurrenter om Top 6 i de sidste runder.

Økonomisk situation: Fornuftig (læs mere her)

Sportsligt ansvarlig: Sportschef Casper Daather

Cheftræner: Thomas Nørgaard

Sådan er humøret efter efteråret: Fremragende

Som flere andre klubber var Sønderjyske nede at danse omkring stregen, men en sublim afslutning på efteråret efterlader klubben med en god mulighed for at komme i Top 6.

Sønderjyske Transfers Superligaen Campo januar 2026
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Her skal de forstærkes

Der skal ikke ske alverden, men har man et godt ungt navn eller to, kunne det give mening at hente dem nu.

Det virker oplagt, at der skal sælges til sommer enten fra den kontrastærke offensiv eller et dygtigt forsvar.

Når man ligger så godt til, ville det give mening at køre erstatninger i position, hvis man har dem i kikkerten og kan hente dem på gode vilkår.

Vi siger bestemt ikke, det bliver let, men Sønderjyskes nuværende position er langt at foretrække sammenlignet med for et år siden, hvor Sønderjyske balancerede på nedrykningsstregen.

Så stor er risikoen for at miste profiler i januar

Når man stikker snuden frem, som Sønderjyske har gjort kollektivt og individuelt, kan det gå galt på et januar marked.

Daniel Gretarsson, Maxime Soulas, Olti Hyseni og Kristall Ingason er fire af de oplagte navne, og flere andre kan komme i spil.

Ingason i kamp for Sønderjyske
Foto: Sønderjyske Fodbold

Sønderjyske er i toppen af listen over klubber, der risikerer at miste folk i januar i Superligaen.

Men det hjælper, at klubben har et stærkt ejerskab og god lokal opbakning.

Nerverne er i orden, og man kan vente indtil sommer, med mindre tilbuddene her i januar bliver så gode, man selv gerne vil acceptere dem.

Men alt i alt handler det om at holde på spillerne. Lås profilerne inde, gem dem væk fra de glubske topklubber med flere penge mellem hænderne som Brøndby, OB og AGF.

For ikke at tale om rigere klubber i udlandet, der også vil være på banen.

Gør det og håb, alle mand stadig er der 3. februar, så er der fine muligheder for at opnå noget flot i foråret.

Hvad ellers?

Ivan Djantou er tilbage fra udleje til Odd Grenland, og han skal næppe sidde på bænken eller tribunen i Haderslev.

Lirim Qamili spillede mindre end forventet i efteråret – kunne det være ham, der blev solgt, hvis nogen skal væk?

Se alle Superligaens vinterhandler her

Mest læste

Notifications

Notifikationer