Chelseas nye boss? Han er landet i London
Chelseas førende kandidat til det ledige managersæde lander angiveligt i London søndag aften.

Chelsea er på managerjagt.
På årets første dag smed The Blues nemlig en regulær bombe, da man valgte at tage afsked med Enzo Maresca.
Noget tyder dog på, at Chelsea længe har haft italienerens afløser i kikkerten, da flere medier søndag aften kan berette, at klubbens førende managerkandidat er landet i London søndag aften.
Det skriver blandt andre transferjournalisten Ben Jacobs samt Sky Sports.
Der er tale om RC Strasbourg-træneren Liam Rosenior, som ifølge Sky Sports skal lade sig interview med henblik på at overtage roret på Stamford Bridge.

Sky Sports tilføjer, at ansættelsen allerede kan finde sted inden Chelsea næste kamp mod Fulham onsdag.
Liam Rosenior er rejst sammen med RC Strasbourgs præsident, Marc Keller, og sportsdirektør, David Weir. RC Strasbourg og Chelsea er begge ejet af BlueCo og Todd Boehly, hvorfor man også skal have en ny mand kørt i stilling til Strasbourg-jobbet, såfremt Chelsea vælger at ansætte Rosenior.
Efter fyringen af Maresca har Chelsea U21-træner Calum McFarlane haft ansvaret for førsteholdet, som lørdag aften tog point fra Manchester City.
Han har dog meldt sig selv ud af ræset om at blive Chelsea-boss på permanent basis.
Det kan du læse mere om her:

RC Strasbourg
Chelsea FC












