Bizar situation: Tilbød at stoppe kampen før tid
Det er ikke hver dag, at man hører om det.

Celta Vigo gjorde lørdag eftermiddag det onde ved Valencia, da de sejrede 4-1 hjemme i Galicien.
Selvom man kunne fristes til at tro, at det var kampens mange mål, der stjal rampelyset efter slutfløjtet, var det alligevel noget helt andet, der har tog overskrifterne.
Der var nemlig flere af Celta Vigo-spillerne samt klubbens træner, der tilbød at stoppe kampen, selvom hele tillægstiden ikke var gået.
Det kan lyde yderst besynderligt, men det var faktisk en god tanke, der lå bagved spillernes forespørgsel.
Valencias målmand, Julen Agirrezabala, måtte nemlig udgå med en skade, da Celta Vigo bragte sig foran i det 94. minut.
Det var dog ikke muligt for Valencia at skifte klubbens andenmålmand ind.

Valencia havde ikke flere udskiftninger, hvilket tvang klubbens anfører Pepelu, der normalt er styrmand på midtbanen, ned i målet i kampens sidste minutter.
Netop derfor forsøgte, blandt andre, Iago Aspas at få fløjtet kampen af, selvom hele tillægstiden ikke var gået.
Det fik Celta-Vigo anføreren dog ikke medhold i grundet fodboldloven.
I stedet sørgede han for, at Celta Vigo, med respekt for Valencia, ikke angreb udeholdets mål i de resterende minutter af kampen.
- Med en føring på 4-1 og tre minutter tilbage snakkede vi med fjerdedommeren om at stoppe kampen, men grundet reglerne skulle vi vente indtil tiden var gået. Derfor snakkede jeg med Carlos Corberan (Valencias træner, red.) om, at vi vil prøve at sørge for, at der ikke skete mere i kampen, fortæller Celta Vigos træner Claudio Giráldez efter kampen ifølge Marca.
Efter dagens sejr rykkede Celta Vigo op på 7. pladsen i LaLiga, hvor Valencia derimod kæmper om nedrykning på 17. pladsen.
Valencia
Celta Vigo













