Arsenal overvandt skrækstart og ‘hemmelig agent’
Arsenal tog alle tre point lørdag aften.

Arsenal fik vendt en dårlig start til en sejr.
The Gunners tog lørdag aften tre vigtige point, da de gæstede Bournemouth i Premier League, selvom de kom skidt fra start.
Der skulle nemlig kun gå 10 minutter, før at Evanilson bragte hjemmeholdet i front efter et kæmpe forsvarskoks fra Gabriel.
Glæden varede dog ikke længe for Bournemouth.
Selvsamme Gabriel fik nemlig puttet et plaster på såret for Arsenal, da han bare seks minutter efter udlignede til 1-1, som også var stillingen ved pause.
Arsenal kværner
Arsenal kom stærkt fra start i anden halvleg, da de i det 54. minut bragte sig foran efter et flot langskudsmål af Declan Rice.

Engelske Rice kunne ikke få nok, og sørgede derfor at bringe London-klubben yderligere i front, da han sparkede bolden ind bagved Petrovic i Bournemouth-målet.
Derfra lignede det, at Arsenal bare kunne køre sejren i hus på cruise control, men sådan skulle det ikke være.
For med 13 minutter tilbage af den ordinære spilletid tordnede franske Eli Junior Kroupi bolden i nettet og bragte dermed spændingen tilbage i opgøret.
Lykkedes ikke muligt City-mål
I ugen op til kampen havde der været stort fokus på Bournemouths Antoine Semenyo, der tilsyneladende er snublende nær et skifte til Manchester City.
Bournemouth-cheftræner Andoni Iraola havde tydeligt fortalt, at Semenyo skulle spille trods usikkerheden, og det blev til 90 minutter.
Den 'hemmelige agent' Semenyo havde flere gode aktioner undervejs, men udlignet fik han og Bournemouth ikke i det, der kan være en af Semenyos sidste eller den sidste kamp for Bournemouth, før han ender i Manchester.
Dermed tog Arsenal sejren på 3-2 over Bournemouth og lægger pres på Manchester City, der søndag aften hjemme på Ethihad tager imod Chelsea.
Artetas tropper har nemlig syv point ned til City på tredjepladsen.
Arsenal
Bournemouth
Declan Rice












