Medie: Jackie Rasmussen hiver dansker med til Norge
Strømsgodset bliver angiveligt en dansker rigere.

Ved årets udgang kunne Hillerød Fodbold melde ud, at Jimmy Brinksby forlod sin stilling som Head of Coaching i klubben.
Brinksby havde nemlig fået nyt job og dermed fratrådt sin stilling i Betinia Liga-klubben.
Tipsbladet kan nu afsløre, hvad han skal, og Brinksby fremtid ligger i Norge.
Ifølge mediet følger Brinksby med Jackie Rasmussen til Strømsgodset, hvor han skal være assistenttræner.
Rasmussen forlod i november stillingen som direktør i Hillerød, og Brinksby går nu samme vej som Strømsgodset-chefen.

Rasmussen arbejder på forstærkninger
Netop nye ansigter i Strømsgodset-staben teasede Jackie Rasmussen for i sin nytårstale til klubbens hjemmeside:
- Vi har arbejdet på at finde nye folk til staben omkring holdet. Vi kan snart præsentere nye ansigter, som skal hjælpe med det arbejde, vi står over for.
- I den proces har det været vigtigt for mig, at det er personer, som matcher klubbens værdier og strategi. Der har været mange kandidater på bordet, mange samtaler og mange overvejelser om, hvordan vi skal sammensætte det, lød det fra Rasmussen.
Brinksby har udover Hillerød en fortid som chefanalytiker på det danske U21-landshold, i samme stilling i Brøndby IF, Head of Coaching i Næstved Boldklub samt som assistenttræner i AC Horsens.
Følg Campos transferblog her:

Hillerød Fodbold












