Trods rygter: Han spiller for os næste gang Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Trods rygter: Han spiller for os næste gang

Bournemouths manager er sikker på, at han også råder over sin stjerne i næste runde.

Antoine Semenyo i kamp mod Chelsea
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Bournemouth er på vej til at lave et stort stort salg.

Klubbens ghanesiske stjerne Antoine Semenyo rygtes kraftigt til Manchester City, og de fleste er vel ikke i tvivl om, at den handel går igennem.

Måske lige bortset fra Bournemouths manager Andoni Iraola.

Han var efter tirsdagens kamp 2-2 kamp mod Chelsea sikker på, at Semenyo også spiller klubbens næste kamp som er mod Arsenal den 3. januar.

- Han er en kæmpe spiller for os, og han vil stadig være hos os, fortalte Bournemouths manager til BBC.

- Og det er ikke den sidste kamp, ​​han har spillet for os, bestemt ikke.

Hvis Semenyo spiller for Bournemouth den 3. januar, kan han reelt set også hjælpe sin kommende arbejdsgiver.

Manchester City jagter Arsenal i toppen af Premier League, hvor der lige nu er fem point op til førstepladsen for City, der dog har spillet en kamp færre end 'The Gunners'.

Arsenal var storspillende og ydmygede ganske enkelt Premier Leagues tredjeplads fra Aston Villa med 4-0 tirsdag. Så højdepunkterne herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer