Mbappé skadet – opgør mod tidligere klub i fare
Kylian Mbappé har pådraget sig en knæskade.

Når Real Madrid den 4. januar tager hul på det nye år med en kamp mod Betis, bliver det uden Kylian Mbappé.
Den spanske storklub oplyser nemlig nytårsdag, at den franske angriber har pådraget sig en knæskade.
Det er det venstre knæ, den er gal med. Der er tale om en ledbåndsskade.
Real Madrid oplyser ikke, hvor længe han forventes ude.

Ifølge L'Equipe har Mbappé spillet med skaden gennem det seneste stykke tid, men en scanning onsdag har bekræftet, at der er noget galt.
Ifølge mediet kommer skaden til at holde Real Madrid-stjernen ude i omkring tre uger.
Det er naturligvis en hård bet for Real Madrid, der har nydt godt af Kylian Mbappés 29 scoringer i denne sæson.
Hvis tidshorisonten på tre uger holder stik, vil Mbappé gå glip af to LaLiga-kampe samt semifinalen mod Atletico Madrid i den spanske Super Cup.
Dertil hænger Champions League-braget mod hans tidligere arbejdsgiver AS Monaco i en tynd tråd, da det spilles den 20. januar.
Kylian Mbappé
Real Madrid












