Häcken-dansker hædres efter flot sæson Foto: Radovan Stoklasa/REUTERS

Häcken-dansker hædres efter flot sæson

Silas Andersen er blevet kåret til årets spiller i BK Häcken.

Silas Andersen i kamp om bolden.
Foto: Radovan Stoklasa/REUTERS

Silas Andersen har ikke skullet bruge lang tid på at vænne sig til tilværelsen i BK Häcken.

Efter at være skiftet til klubben i begyndelsen af året, har han taget teten i den svenske klub.

På årets sidste dag har det kastet en flot hæderspris af sig.

Fansene har nemlig kåret ham til årets spiller i BK Häcken. Det fremgår af klubbens hjemmeside.

- Den danske midtbanespiller Silas Andersen skiftede til BK Häcken fra hollandske FC Utrecht i januar og viste med det samme sine evner.

- Silas Andersen spillede en stor rolle og scorede det afgørende straffespark, da BK Häcken vandt den svenske pokalturnering i Malmö i slutningen af maj.

- Hans hårde spillestil og stærke aktioner på banen har betydet, at han hurtigt blev en favorit blandt fansene, skriver BK Häcken i forbindelse med kåringen.

Silas Andersen i kamp om bolden.
Foto: Radovan Stoklasa/REUTERS

Silas Andersen har noteret sig for hele 48 kampe i sin debutsæson.

På kvindesiden tog Felicia Schröder sig af prisen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer