PSG kan sende 100 mio til FCM i vild handel
Sporting Clube har ikke i sinde at sælge Ousmande Diomande for beskedne 45 millioner euro til PSG.

Sporting Clubes midtstopper Ousmane Diomande vækker igen opsigt med en række store klubber, der følger forsvarsspilleren.
Nyheder om Diomandes præstationer og interessen i ham når også af og til Danmark, og det er der god grund til.
Diomande blev i sin tid solgt fra FC Midtjylland til Sporting Clube, efter ivorianeren først havde spillet U/19-fodbold for FCM og derefter været lejet til søsterklubben Mafra.
Muligt storsalg
I FCM ærgrer man sig i dag over, man ikke selv gav Diomande chancen i midterforsvaret.
Men til gengæld kan midtjyderne glæde sig, hvis det ender med et salg af Diomande.

I weekenden meldte franske medier, at PSG mente sig i stand til at købe Diomande for 45 millioner euro, svarende til cirka 335 millioner kroner.
Gode penge, men tilsyneladende ikke nok.
For Sporting har stædigt holdt fast i, at prisen på Diomande er de 80 millioner euro, 600 millioner kroner, der er Diomandes frikøbsklausul.
Og det er ifølge A Bola præcis, hvad Sporting også kræver nu, uanset at det er kæmpeklubben PSG, der er på banen.
100 millioner kroner til FCM
FC Midtjylland har ifølge Campos oplysninger fortsat en videresalgsklausul på 20 procent på Ousmane Diomande.

De velbevandrede på transfermarkedet ved, at det betyder, FCM vil få 20 procent af den profit, Sporting får den dag, man sælger Diomande.
Ergo, skal betalingerne til FC Midtjylland for Ousmane Diomande trækkes fra.
FCM har i runde tal fået 100 millioner kroner for Ousmane Diomande dags dato.
Det betyder, at hvis Sporting får held med at lokke 600 millioner kroner ud af PSG eller en anden køber i januar eller til sommer, vil FC Midtjylland få 20 procent af 500 millioner kroner, hvilket med hurtig hovedregning giver 100 millioner kroner.
Prisen kan ændre sig til sommer
Det virker så som en distinkt mulighed, at Sporting vil være villig til at sælge Diomande billigere end for 600 millioner kroner til sommer.
Få overblikket over vinterens Superliga-transfers her på Campo!
Men ender Diomande med at koste 400-450 millioner kroner i en transfer, vil det stadig kaste 60 til 75 millioner kroner af sig til FCM.
En skade drillede Ousmane Diomande i begyndelsen af denne sæson, men midtstopperen har været fast mand de seneste måneder.

For tiden er midtstopperen med Elfenbenskysten til AFCON i Marokko.

Diomande har angiveligt netop forlænget kontrakten med Sporting indtil sommeren 2030.
Husk at følge til- og afgange i Superligaen og de store ligaer i Campos liveblog – klik her!













