Pinlig Welbeck-panenka i straffesparksorgie
Danny Welbecks andet straffesparksforsøg i kampen mod West Ham vil han nok gerne glemme hurtigt.

Det blev en kamp i straffesparkets tegn, da Brighton gæstede West Ham i London.
Efter blot 10 minutter sendte værternes Jarrod Bowen dog 'The Hammers' i front.
Og så kom der gang i straffesparkene. For efter 32 minutter udlignede Danny Welbeck på straffespark, men blot fire minutter senere stod han ved pletten igen.
Denne gang endte det dog ikke lige så godt for den 34-årige englænder, der forsøgte sig med et Panenka-straffespark. Målvogter Areola hoppede til siden, men desværre for Welbeck endte forsøget på overliggeren.
Se straffesparket her - hvor Welbeck ender med at få gult kort efterfølgende.
Straffesparkene fortsatte i første halvleg, hvor Lucas Paqueta dybt inde i første halvlegs tillægstid bragte West Ham i front fra straffesparkspletten.
I anden halvleg skulle vi frem til lige over en times spilletid før der kom en scoring. Det var hollandske Joel Veltman, der udlignede for Brighton.
Der kom ikke flere scoringer, hvilket betød, at en tæt kamp mellem West Ham og Brighton endte med en 2-2-deler.

Danny Welbeck vil nok gerne med til VM til sommer. Det samme vil konkurrenten Marcus Rashford, der måske ikke skal fortsætte i Barcelona.

Brighton & Hove Albion
West Ham












