Intet mesterskab i 17 år: Vil tilbage, hvor vi hører til
Selvom Johannes Hoff Thorups nye klub er den mest succesfulde nogensinde i den østrigske liga, så ligger den seneste triumf langt tilbage.

Den tidligere FC Nordsjælland-cheftræner Johannes Hoff Thorup blev fyret i Norwich i april, men har nu fundet sin nye arbejdsgiver.
Valget er faldet på østrigske SK Rapid Wien.
- Da jeg først hørte om Rapids interesse, så vidste jeg med det samme, at jeg ville lære mere. På mine besøg i klubben og i diskussionerne med ledelsen har jeg indset, at det kunne være nøjagtigt det rigtige sted for mig.
Den 46-årige dansker har fået kontrakt til sommeren 2027 med option på yderligere ét år, oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Klubben og holdet har stort potentiale og byen Wien er også fantastisk. Jeg ser frem til at starte arbejdet i klubben. Sammen vil vi gerne bringe klubben tilbage, hvor den hører til, fortæller Johannes Hoff Thorup til klubbens hjemmeside.
SK Rapid Wien er den mest succesfulde klub i Østrig, hvor det er blevet til 32 mesterskaber. I øjeblikket roder klubben dog rundt på syvendepladsen, og det seneste mesterskab skal findes helt tilbage i 2007/2008-sæsonen.
Red Bull Salzburg vandt ti mesterskaber i streg fra 2014 til 2023, imens de seneste to mesterskaber er vundet af Sturm Graz.

Læs mere om ansættelsen her.














