AGF’s Bogere skal op mod FCM-stjernetrio: Hav selvtillid! Foto: Photo by SEBASTIEN BOZON

AGF’s Bogere skal op mod FCM-stjernetrio: Hav selvtillid!

Efter et godt indhop mod Tanzania skal AGF’s nye forward James Bogere om få timer op mod et af Afrikas største landshold.

Foto: Photo by SEBASTIEN BOZON

James Bogere er kun 17 år, men han vækker opsigt under AFCON i Marokko såvel som i dele af AGF's fanmiljø.

Da AGF's fodbolddirektør Carsten V. Jensen tidligere på måneden fortalte om planerne på 2026, var den erfarne AGF-leder blandt andet inde på den rolle, Bogere skal spille i Århus i 2026.

Og Bogeres gode spil for landsholdet som kun 17-årig bemærkes i den grad også i Uganda, hvor man længe har haft forhåbninger til teenageren, der kommer fra AGF's samarbejdsklub Cambio Football Academy.

Nu venter en barsk opgave sent tirsdag eftermiddag, hvor modstanderen er Nigeria, der har blandt andre den tidligere FCM-stjernetrio Raphael Onyedika, Frank Onyeka og Paul Onuachu i truppen.

Selvtillid

Nigeria er et af de største landshold på kontinentet, der yderst skuffende og overraskende missede kvalifikationen til VM 2026 i Nordamerika.

Så det er en barsk opgave, der venter Ugandas landshold, hvor landstræner Paul Put i et stykke tid har været under et vist pres fra medier og fans for at give James Bogere spilletid.

James Bogere
James Bogere skal i 2026 spille Superliga-fodbold i Århus. Foto: AGF

- Jeg synes, vi spillede en god kamp mod Tanzania. Desværre vandt vi ikke, men det giver en god følelse, når vi skal møde Nigeria, for der er man nødt til at gå på banen med en god fornemmelse og have tro på sig selv, siger Paul Put på den afsluttende pressekonference før kampen ifølge BBC.

Læs mere om James Bogeres udsigter i AGF

- Hvis du ikke har selvtillid, kan du ikke spille mod et godt hold som Nigeria uden de elementer, for det er altid en meget kompliceret opgave, siger den belgiske landstræner for Uganda, der har mange års erfaring med landsholdsfodbold og AFCON.

James Bogere begynder officielt i AGF helt i slutningen af transfervinduet, efter han er fyldt 18 år 2. februar 2026.

Angriberen har sammen med holdkammerater fra El Cambio Academy været på træningsophold i AGF tidligere i år.

James Bogere har også været i vælten i danske medier, efter han har gjort opmærksom på sig selv – læs mere her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer