Kjerrumgaard flået ud i pausen – afløser blev helt i danskerbrag Foto: Watford FC

Kjerrumgaard flået ud i pausen – afløser blev helt i danskerbrag

Der var danskerbrag i Championship, da Norwich fik besøg af Watford.

Foto: Watford FC

Flere danskere kunne potentielt rende ind i hinanden på græsset på Carrow Road, da Norwich fik besøg af Watford.

Her stillede hjemmeholdet med Pelle Mattsson og Oscar Schwartau, og over for dem stod Watfords danske målbomber Luca Kjerrumgaard.

Det blev dog ikke til noget kæmpe brag på banen før helt til sidst.

Kjerrumgaard blev flået ud i pausen af Watford-manager Javier Carlos, og ind kom Vivaldo Semedo i stedet.

Det skulle vise sig at være en god beslutning, for i det 90. minut scorede Semedo til 1-0, der også blev kampens resultat.

På den modsatte bænk befandt Mathias Kvistgaarden sig det meste af kampen, indtil den tidligere Brøndby-angriber blev skiftet ind i det 83. minut.

Foto: Watford FC

Norwich kunne uden tvivl have brugt det missede point, for The Canaries befinder sig lige nu under nedrykningsstregen i Championship. Inden nederlaget havde klubben gang i en stime som ubesejret i fire kampe.

Watford kan med sejren akkurat hoppe ind i 2026 som en del af den eftertragtede top seks i Championship, idet Preston samtidig smed point til Wrexham.

Det kan du læse mere om herunder:

Nedrykkere snyder Torp og Coventry i oprykningsbrag foto
Nedrykkere snyder Torp og Coventry i oprykningsbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer