Hylder Oscar Schwartau: Derfor får han mange muligheder
19-årige Oscar Schwartau har siden Philippe Clements indtog i Norwich City nydt stor succes i Championship.

Oscar Schwartau er den seneste tid blevet fast mand i Norwich Citys startopstilling.
Siden belgiske Philippe Clement tilbage i midten af november blev præsenteret som ny manager hos The Canaries, har Oscar Schwartau fået masser af muligheder for at vise sig frem i den næstbedste engelsk række.
Og det er ikke tilfældigt, fortæller den belgiske træner.
- Han [Oscar Schwartau] er i gang med at bevise noget, og det er derfor, han får så mange muligeder, siger Philippe Clement på et pressemøde forud for mandagens opgør mod Watford.
Generelt har Clement en interesse i at se de unge Norwich-spillere blomstre, og her er Schwartau ifølge ham et godt eksempel.
- Vi har mange unge, talentfulde spillere og unge spillere med potentiale. For os handler det nu om at fortsætte med at investere i dem og udfordre dem kollektivt og individuelt, så de kan fortsætte med at vokse.
– Jeg er meget nysgerrig på, hvad det maksimale potentiale er. Det er mit job at udfordre dem og hæve deres niveau. Hver eneste dag har vi travlt med små detaljer, så de bedre kan forstå spillet, siger Norwich-manageren.

19-årige Oscar Schwartau har spillet 64 førsteholdskampe for Norwich, siden han kom til fra Brøndby IF.
Igennem efteråret har det ikke været nemt for hverken Schwartau eller klubben.
Danskeren slog dog fast i et interview med Campo, at han fortsat føler, at valget om at forlade Brøndby i en ung alder var det rigtige.
Læs mere her:

Oscar Schwartau
Norwich City












