Utilfredse Lazio ville ikke tale – i stedet delte klubben en video
Klubben føler sig bortdømt ved flere lejligheder denne sæson, senest lørdag aften.

Lazio og Udinese spillede 1-1, efter at sidstnævnte fik udlignet i sidste minut, da Keinan Davis sendte bolden i det fjerneste hjørne til stor jubel for hjemmeholdet.
I den anden lejr var de til gengæld stærkt utilfredse. Så utilfredse, at de ifølge Gianluca Di Marzio ikke ville lade sig interviewe af pressen efter kampen.
I stedet offentliggjorde klubben en video på sociale platforme, der indikerede, hvad de mente om den afgørende dom - eller mangel på samme - i slutminutterne.
Se videoen længere nede.
- Med respekt for dommerklassens arbejde og engagement fortsætter vi med stigende bitterhed at registrere en række fejl - gentagende og svære at forstå, indleder klubben sit opslag og fortsætter:
- S.S. Lazio kræver respekt, ensartet dømmekraft og større opmærksomhed: episoder, der tydeligt påvirker holdets arbejde og fair konkurrence, forårsager betydelig økonomisk skade på klubben og skader den lidenskab og engagement, som fans, der støtter vores farver, i hvert stadion og i enhver sammenhæng.

Det sidste klip af den korte video, der var klip fra sæsonen, hvor Lazio efter alt at dømme føler sig forkert behandlet, var nemlig klippet fra Udineses udlignende mål.
Her argumenterede frustrerede Lazio-spillere for, at Davis tog hånden til hjælp i forbindelse med 1-1-scoringen.
I lørdagens opgør var hele tre danskere i spil, da Thomas 'TK' Kristensen startede i forsvaret for Udinese, mens både Oliver Provstgaard og Gustav Isaksen blev skiftet ind for Lazio.
Sidstnævnte misbrugte en stor mulighed kort før tid, da Lazio stadig var foran.
Lazio
Udinese












