Ingen kan stoppe brandvarm Højlund – to mål i Napoli-sejr
Rasmus Højlund fortsatte søndag sin fornemme målform og grundlagde Napolis sejr.

Rasmus Højlund er bare simpelthen bare brandvarm.
Så let kan det siges.
Den danske angriber scorede søndag to gange, da de italienske mestre fra S.S.C. Napoli vandt med 2-0 på udebane over oprykkerne fra Cremonese i Serie A.
Rasmus Højlund viste klassisk angrebsinstinkt ved begge sine scoringer, der blev sat ind helt inde omkring hjemmeholdets lille målfelt, og den danske landsholdsspiller er nu oppe på seks mål og to assists i den bedste italienske række.
Han har dermed overgået sine fire scoringer i Premier League hos Manchester United i sidste sæson.




Begge Højlunds mål blev scoret før pausen, og sejren til Antonio Contes mandskab var aldrig i fare i anden halvleg, selvom Cremonese fik vist lidt mere overfor hjemmepublikummet.
Med sejren er Napoli nummer fire i Serie A og har fat i toppen, hvor Inter senere søndag kan overtage AC Milans første plads.
Napoli er lige nu fire point efter AC Milan, men har også spillet en kamp færre.
Rasmus Højlund har også scoret to mål i Champions League for Napoli.
Rasmus Højlund scorede også i finalen af den italienske Super Coppa i sidste uge. Efterfølgende sendte han en stikpille til Manchester United. Læs mere herunder:

Napoli
Rasmus Højlund












