Fabregas’ Real-talent mangedobler sin værdi
Hans værdi er ifølge Transfermarkt steget markant denne sæson.

Nico Paz er i gang med sit helt store gennembrud på den store fodboldscene.
Den bare 21-årige argentiner har leveret varen i indeværende sæson, hvor har udrettet imponerede tal i Serie A for Como.
Under den tidligere Arsenal- og Barcelona-spiller Cesc Fabregas, der er træner i den italienske klub, har Paz leveret fem mål og tilsvarende antal oplæg på 15 ligakampe.
Og på bare halvandet år, har Como mangedoblet værdien af spilleren, de hentede i Real Madrid.
Nico Paz sluttede sig til Como i sommeren 2024, da han skiftede fra Real Madrid Castilla, klubbens reservehold, til Italien og Como, der netop var rykket op i Serie A.
Her betalte italienerne seks millioner euro for det argentinske talent.

Efter en første sæson i klubben med rigeligt med spilminutter i 30 startpladser i Serie A blev det til seks scoringer og ni oplæg for den offensive kreatør.
Det skulle dog vise sig at være et springbræt til denne sæson.
For med de føromtalte ti målinvolveringer i 15 Serie A-kampe denne sæson er hans værdi, som Transfermarkt har værdisat, gået i vejret.
I sommers var hans anslåede værdi på 35 millioner euro - en pæn udvikling sammenlignet med det beskedne beløb, som Como betalte for ham.
Den værdi er nu steget til 65 millioner euro per 23. december.
Nico Paz, der senest både assisterede og scorede i sejren over Como anden juledag, har kontakt med Como frem til sommeren 2028.

Real Madrid












