Det forbudte skifte: FCK-talent skriver kontrakt med Brøndby Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix 2022

Det forbudte skifte: FCK-talent skriver kontrakt med Brøndby

Oskar Fenger forlader FCK og skifter til rivalerne fra Brøndby.

Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix 2022

Et ungt talent har netop foretaget det forbudte skifte.

17-årige Oskar Fenger forlader nemlig FC København for i stedet at skrive kontrakt med Brøndby IF.

Det har Oskar Fenger selv offentliggjort på sin Instagram-profil.

Det oplyses ikke, hvor lang en kontrakt der er tale om.

Den unge angriber har tørnet ud for løverne i UEFA Youth League, for FC Københavns reservehold og på U19-holdet.

Det er blevet til 12 kampe i indeværende sæson med to mål til følge.

Oskar Fenger stod over for et kontraktudløb i FC København, hvor han havde fået besked om, at han ikke ville blive forlænget.

I 2023 skiftede Oskar Fenger fra FC Roskilde på en fri transfer. Dengang fortalte Roskildes Head of Coaching, Per H. Jensen, til Bold, at i alt seks Superliga-klubber var interesserede i angriberen.

Dengang var også Brøndby ude efter ham, men det er altså alligevel lykkes for de blågule at hente ham flere år senere.

Brøndby er i den grad begyndt at høste frugterne af Masterclass-arbejdet.

Næste skud på stammen er formentligt Noah Nartey, der har storklubs interesse.

Læs mere herunder:

Storklub er igen ude efter Noah Nartey foto
Storklub er igen ude efter Noah Nartey

Mest læste

Notifications

Notifikationer