Tidligere Brøndby-spiller afslører: Har kæmpet med længevarende sygdom Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020

Tidligere Brøndby-spiller afslører: Har kæmpet med længevarende sygdom

Blas Riveros nyder stor succes i Sydamerika, men har åbnet op for en indtil videre ufortalt del af hans liv.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020

Blas Riveros' tid i Brøndby IF havde et par højdepunkter undervejs, men sluttede noget ufuldendt i 2024.

Nu nyder den paraguayanske back dog stor succes i hjemlandet hos Cerro Porteno.

Den nu 27-årige Riveros har spillet størstedelen af kampene for sit mandskab, men det har ikke været helt uden problemer for den tidligere Brøndby-spiller.

I et interview med paraguayanske ABC løfter Blas Riveros sløret for en problem, han har døjet med, siden han var helt ung - nemlig bihulebetændelse.

- Jeg har døjet med det, siden jeg var lille. Jeg tror, jeg har haft det, siden jeg var 12 eller 13 år gammel, men jeg har aldrig gået til læge for det. Måske en gang.

- Man tænker ikke så meget over det, når man er ung. Der tænker man ikke rigtig på sit helbred. Jeg ville jo bare gerne spille, så det var ikke vigtigt for mig dengang, men nu hvor det er nået til et punkt, hvor det giver komplikationer, tænker jeg mere over det, siger Blas Riveros til ABC.

Den tidligere Brøndby-spiller fortæller derudover, at han var tæt på at melde afbud til flere kampe, men i stedet endte med at starte på medicin, der i sidste ende har hjulpet ham.

Bihulebetændelse, også kaldet sinusitis, er en betændelse i bihulerne. Det opstår ofte efter en forkølelse, hvor slimhinderne svulmer op og blokerer afløbet, så slim hober sig op og kan blive inficeret med virus og/eller bakterier.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020

Tidligere på måneden kunne Blas Riveros lade sig hylde, da han modtog en flot pris.

Læs mere om det her:

Uforløst Brøndby-indkøb hyldet: Bedste øjeblik i karrieren foto
Uforløst Brøndby-indkøb hyldet: Bedste øjeblik i karrieren

Mest læste

Notifications

Notifikationer