Så mangler Cristiano Ronaldo kun 43 mål  Foto: Stringer/REUTERS og Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix

Så mangler Cristiano Ronaldo kun 43 mål

Cristiano Ronaldo er godt på vej mod 1.000 karrieremål.

Cristiano Ronaldo Joao Felix Lionel Messi
Foto: Stringer/REUTERS og Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix

Rio Ferdinand har siddet og talt ned, portugisiske og spanske medier fører an globalt i fokusset på 40-årige Cristiano Ronaldos scoringer.

Og sidder man ikke også nogle gange med fornemmelsen, at det i hvert fald ikke trækker ned på portugiserens lyst til at fortsætte karrieren, at der ikke virker til at være så lang vej igen til, at han har scoret 1.000 mål?

Lørdag kom den portugisiske veteran i hvert fald to mål tættere på de 1.000 scoringer, da Al-Nassr vandt 3-0.

Det gjorde man over Al-Okhdood, der har den tidligere AaB'er Christian Bassogog i truppen.

Cristiano Ronaldo fik tilmed et tredje mål annulleret.

Skærmbillede fra det spanske medie AS

Rekorder

Pelé scoret ifølge sine egne udregninger 1.279 mål i karrieren, hvilket inkluderer træningskampe, hvilket er optaget i Guinness Rekordbog som det højeste antal scoringer nogensinde.

Statistikbureauet IHFSS har til gengæld Cristiano Ronaldo som mest scorende spiller nogensinde foran Lionel Messi.

Cristiano Ronaldo scorer to for Al-Nassr i Saudi-Arabien
Cristiano Ronaldo scorer to for Al-Nassr i Saudi-Arabien. Foto: Stringer/REUTERS

Al-Nassr ligger etter i den saudiarabiske liga med 10 sejre ud af 10 mulige.

Man mangler dog de store opgør mod ærkerivalen Al-Hilal, der også er ubesejret i turneringen – første opgør mellem de to klubber følger 12. januar.

Cristiano Ronaldo slap i sidste måned for yderligere karantæne efter en udvisning mod Irland, hvor han mod forventning kun fik en enkelt spilledag, der blev sonet mod Armenien.

Mest læste

Notifications

Notifikationer