Dorgu fik kritik af Amorim: Det kom fra et godt sted
Patrick Dorgu fik tilbage på efteråret hård medfart af Manchester Uniteds portugisiske manager.

Patrick Dorgu blev den store helt fredag aften for Manchester United.
Med en formidal flugter blev den danske landsholdsspiller matchvinder for De Røde Djævle, da klubben slog Newcastle med 1-0.
Et forløsende øjeblik for danske Dorgu, der i november modtog kritik fra holdets manager Ruben Amorim.
Her udtalte han, at danskeren udviste stor usikkerhed og nervøsitet, når han var på bolden.
Ruben Amorim fortæller dog selv, at kritikken skal tages med et gran salt.
- Spillerne tilbringer hver dag med mig. De ved, når jeg siger noget, kommer det fra et godt sted. De ved, jeg vil forsvare mine spillere til det sidste, men jeg er virkelig ærlig, og jeg synes, det er vigtigt, at fansene forstår det. Jeg ser ikke noget problem med det, siger Ruben Amorim ifølge BBC Sport.
Der var også plads til at sende et par roser afsted til den danske matchvinder.
- Han [Patrick Dorgu] spillede på en anden position, hvor han kan lave flere fejl, og det er ikke så farligt for holdet. Han kan tage flere chancer, og det hjalp ham, siger den portugisiske Manchester United-træner.

Patrick Dorgu blev efter sejren over Newcastle også hyldet af en ung og lovende holdkammerat.
Læs mere her:

Manchester United
Patrick Dorgu
Ruben Amorim










