Sen julegave til Sarri og Lazio – Isaksen tilbage Foto: Alberto Lingria/REUTERS

Sen julegave til Sarri og Lazio – Isaksen tilbage

Den danske landsholdsspiller vender tilbage til Sarris Napoli-trup.

Gustav Isaksen efter et Lazio mål
Foto: Alberto Lingria/REUTERS

Den danske landsholdsspiller Gustav Isaksen har været ramt af skader i denne sæson.

Først var han ukampdygtig med kyssesyge, og her i december har han misset Lazios to seneste kampe.

Men nu er der godt nyt til hovedstadsklubben og deres karismatiske træner Maurizio Sarri.

Den 66-årige cheftræner har brug for offensive kort på hånden efter senest at spille 0-0 mod oprykkerne fra Cremonese.

Og ifølge flere italienske medier vender Gustav Isaksen nu tilbage til Lazios trup før klubbens opgør mod Udinese den 27. december.

Lazio skal en tur til Udine i Norditalien, og Isaksen er altså med i bussen efter at have døjet med en skade i det ene lår.

Lazio ligger lige nu placeret udenfor de 'europæiske pladser' i tabellen i Serie A, og der venter endnu en svær opgave lige på den anden side af nytår, hvor Napoli og landsholdskollegaen Rasmus Højlund venter. Dog på hjemmebane.

Gustav Isaksen har spillet 10 Serie A-kampe og scoret to mål.

Rasmus Højlund har stor succes for tiden og sendte før jul en stikpille til sin tidligere klub Manchester United:

Højlund med stikpille til Manchester United foto
Højlund med stikpille til Manchester United

Mest læste

Notifications

Notifikationer