Pressesky egyptere straffet af forbund
Egypten er blevet straffet af det afrikanske fodboldforbund.

Det egyptiske fodboldforbund skal punge ud.
Egypten har nemlig fået en bøde på 5.000 dollars - eller i omegnen af 35.000 kroner - af det afrikanske fodboldforbund, CAF, for ikke at have udført deres obligatoriske medieforpligter efter åbningsejren til Africa Cup of Nations mod Zimbabwe.
Det skriver Africa Top Sports.
Ifølge reglerne til slutrunden skal alle nationer stille repræsentanter til rådighed efter hver kamp, men Egypten valgte det stik modsatte.
I stedet gik Mohamed Salah, Omar Marmoush og resten af Egypten-holdet forbi de fremmødte journalister uden at besvare et eneste spørgsmål, og det er de nu blevet straffet for.

Mediet skriver, at Egypten er blevet advaret om, at en gentagelse i turneringen vil medføre en endnu strengere straf.
Egypten møder Sydafrika fredag eftermiddag klokken 16:00.
Et egyptisk talent er på blokken i FC Barcelona:














