Lørdag hyldes Jota: Sønnerne deltager som indløbsbørn
Diogo Jotas to sønner kommer til at være til stede til lørdagens kamp mellem Liverpool og Wolves.

Lørdagens kamp mellem Liverpool og Wolves bliver meget speciel.
Det vil nemlig være første gang, at de to klubber, Diogo Jota tørnede ud for i Premier League, møder hinanden, efter portugiseren og hans bror, Andre Silva, i sommer mistede livet i en tragisk bilulykke.
Anfield danner ramme om lørdagens opgør, og Jotas to sønner, Dinis og Duarte, vil ledsage kampens maskotter under indløbet, bekræfter Liverpool overfor The Guardian.
Diogo Jota afgik ved døden den 3. juli. Han blev 28 år.
Portugiseren spillede 131 kampe for Wolves fra 2018 og indtil 2020, hvor Liverpool købte ham.

I Liverpool blev det til 182 optrædener.
Opgøret mellem Liverpool og Wolves fløjtes i gang lørdag klokken 16:00 og kan ses på TV 3+.
Liverpool
Wolverhampton












