Jess Thorup kan miste teenager til Barca
Et af Jess Thorups Al Ahly-talenter kan have kurs mod Spanien.

FC Barcelona ligger i disse dage angiveligt i benhårde forhandlinger med Jess Thorups Al Ahly.
Forhandlingerne drejer sig om det 17-årige stortalent Hamza Abdelkarim, der er meget eftertragtet, og ifølge spanske AS er Abdelkarim meget interesseret i at rykke til Catalonien.
Men de to klubber kan ikke blive enige om en overgangssum, skriver mediet.
FC Barcelona har angiveligt sendt et bud på 1.8 millioner euro til klubben fra den egyptiske hovedstad, men så billigt vil Jess Thorups mandskab ikke slippe teenageren.
For ifølge AS kræver Al Ahly fem millioner euro for den unge angriber, der i første omgang er tiltænkt en rolle på Barcelona B-hold.

Et salg af Abdelkarim vil ikke få den store indvirkning på Jess Thorups trup lige her og nu, da det purunge talent blot har spillet tre kampe for førsteholdet i sæsonen og i stedet gør sig på U18-holdet.
En lejeaftale mellem Barcelona og Al Ahly med en købsoption skulle eftersigende også være på tale, men transfersummen gør lige nu en aftale besværlig.
Abdelkarim er noteret for 19 U17-landskampe med Egypten, der har budt på 12 scoringer og seks oplæg.
Talentet har tidligere i december også været kædet sammen med Bayern München og VfL Stuttgaart.
Flere spillere rygtes til FC Barcelona:

Al Ahly SC
FC Barcelona
Jess Thorup












