Thomas Frank: Ser mange ligheder med Brøndby Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Thomas Frank: Ser mange ligheder med Brøndby

Thomas Frank oplever en del ligheder mellem tiden i Brøndby og Tottenham.

Thomas Frank råber på sidelinjen.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

De sidste par måneder har ikke just været nogen dans på røde roser for Thomas Frank og Tottenham.

Det har resulteret i, at Spurs kan holde jul på en kummerlig 14. plads i Premier League, hvilket næppe stiller dankseren tilfreds.

Frank maler dog ikke fanden på væggen og sammenligner i stedet situationen med sin start i Brøndby, hvor han først vandt sin første kamp i det 9. forsøg.

- Jeg synes, jeg ser mange ligheder med mit første job som cheftræner (Brøndby, red.). Selvfølgelig på en helt anden skala.

- Det her er en enorm klub - en af de største i verden -og der er så meget fokus på klubben, hvilket gør det større og til en anderledes udfordring.

- Men jeg ser mange ligheder mellem mit første cheftrænerjob i Brøndby og det her, hvor man forsøger at bygge noget op over tid, fortæller Thomas Frank til Sky Sports.

Thomas Frank råber på sidelinjen.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Efter Europa League-triumfen i den forgangne sæson er Tottenham også med i Champions League, hvilket ikke gør det hele meget lettere ifølge Frank.

- Man overtager noget, som man skal forsøge at få til at fungere, omgivet af mange dygtige mennesker, og det, der gør det ekstra udfordrende, er, at vi spiller Champions League og Premier League på samme tid.

- Vi forsøger at forbedre os, mens vi kører 160 kilometer i timen - men det er en del af det. Det er en god udfordring.

- Jeg synes, jeg ser mange positive ting, som vi forbedrer, men det hele handler om, hvordan vi kan få endnu mere stabilitet i præstationerne. Hvordan skaber man stabilitet i præstationerne dag ud og dag ind? Det er det, vi arbejder med hver eneste dag, fortæller Thomas Frank til Sky Sports.

Den danske Spurs-manager får muligheden for at vise fremskridtene søndag, når Crystal Palace byder op til dans.

Opgøret vises på See, og kampen fløjtes i gang klokken 17:30.

Mest læste

Notifications

Notifikationer