City-indkøb kan sende Oscar Bobb videre
Det er nordmanden selv, der efter sigende overvejer at skifte.

Manchester City har et særdeles godt øje til Antoine Semenyo.
Og det virker til at være gengældt fra Bournemouth-stjernen.
Derfor er det på rygtebasis også lagt op til, at de to parter kommer til at danne par i vinterens løb.
Skal man tro transferjournalisten Fabrizio Romano, kan det meget vel ende med at få konsekvenser for en tredjepart.
Han skriver nemlig på X, at Oscar Bobb i tilfælde af en aftale mellem Manchester City og Antoine Semenyo seriøst vil overveje at forlade den lyseblå storklub.
Årsagen bag må selvfølgelig være, at han ryger længere tilbage i køen i kampen om spilletid på Pep Guardiolas offensive positioner.
Ifølge Romano står flere klubber allerede i kø for at slå kapital af situationen, mens han konkret fremhæver Borussia Dortmund som en Oscar Bobb-bejler.

Den 22-årige nordmand har i denne sæson noteret sig for 15 kampe i Manchester City.
Borussia Dortmund
Manchester City












