Sporting tager pligtsejr – mindsker hullet til suveræne Porto Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sporting tager pligtsejr – mindsker hullet til suveræne Porto

Der er ikke plads til pointtab i toppen af Liga Portugal.

Sporting-spillere jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er ikke mange pointtab, de kan tillade sig selv i toppen af den bedste portugisiske række.

To hold i top tre er fortsat ubesejret, og førerholdet fra Porto har blot tabt point én gang, hvor det "kun" blev til ét point.

Derfor var det død og pine nødvendigt for Sporting og kaptajn Morten Hjulmand, at klubben hentede tre point lillejuleaften på udebane mod Guimaraes.

Her blev det til en 1-4 sejr til Hjulmand og resten af Sporting-spillerne, efter at Trincao og Ioannidis sørgede for, at udeholdet kom til pauseføring med 0-2.

Sporting-spillere jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Guimaraes reducering var kun til pynt, da den blev sat ind kort inde i anden halvleg. Sporting satte yderligere to scoringer i netmaskerne, og så var jobbet gjort for de forsvarende portugisiske mestre.

Hullet op til Porto er nu på fem point, mens Benfica, der ligeledes heller ikke har tabt i indeværende sæson, er tre point efter Sporting på tredjepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer