Origi var den sidste: På tre år har alle forladt AC Milan Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Origi var den sidste: På tre år har alle forladt AC Milan

Alle spillere, der blev hentet til klubben i løbet af 22/23-sæsonen, er nu fortid i klubben.

Divock Origi har en tommel op i vejret.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Lillejuleaften fik Divock Origi ophævet sin kontrakt i AC Milan.

Han var den sidste tilbageværende, af de spillere, der kom til klubben i løbet af 22/23-sæsonen. En observation, Gazetta dello Sport har gjort.

Det betyder, at alle spillere, der skiftede til klubben i sommeren 2022 eller januar 2023, har fundet nye græsgange, eftersom alle er skiftet væk igen.

Det er på trods af, at klubben handlede relativt dyrt ind, da der blev spenderet for lidt over 60 millioner euro i løbet af sæsonen, svarende til knap 450 millioner danske kroner.

Charles de Ketelaere var dyreste transfer, da han blev hentet til fra Club Brügge. Han er i dag at finde hos Serie A-konkurrenterne fra Bergamo i Atalanta.

Malick Thiaw, der i dag er Newcastle United-spiller, skiftede også til San Siro i den sæson, da han tog turen fra Schalke 04 til AC Milan.

Divock Origi har en tommel op i vejret.
Divock Origi er nu fortid i AC Milan. Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Divock Origi, der kom til fra Liverpool i sin tid, var således sidste af handlerne til klubben i denne sæson. Han er nu fortid, eftersom hans kontrakt blev ophævet.

Se alle AC Milans transfers i løbet af 22/23 herunder:

Charles de Ketelaere
Hentet i Club Brügge
Spiller i dag i Atalanta

Malick Thiaw
Hentet i Schalke 04
Spiller i dag i Newcastle

Junior Messias
Hentet i Crotone
Spiller i dag i Genoa

Allessandro Florenzi
Hentet i AS Roma
Har i dag indstillet karrieren

Aster Vranckx
Lånt i Wolfsburg
Spiller i dag i Sassuolo

Devis Vasquez
Hentet i Guarani
Spiller i dag i AS Roma

Divock Origi
Hentet i Liverpool
Netop fået ophævet kontrakten i AC Milan

Sergino Dest
Lånt i FC Barcelona
Spiller i dag i PSV Eindhoven


Mest læste

Notifications

Notifikationer