Hoff Thorup ventes snart at skrive under
Johannes Hoff Thorup er lige nu i Wien, skriver østrigsk Sky Sports.

Johannes Hoff Thorup ser ud til snart at have fodboldfremtiden på plads.
Den 36-årige dansker er tidligere blevet meldt i spil til det ledige cheftrænerjob i østrigske Rapid Wien.
Og nu melder østrigsk Sky Sports, at Hoff Thorup forventes snart at skriver under på en aftale.
Ifølge mediet er Hoff Thorup i Wien i disse dage, hvor han har haft flere møder med ledelsen i hovedstadsklubben, som aktuelt ligger på en syvendeplads i den østrigske Bundesliga.
Johannes Hoff Thorup har været uden job, siden han i april blev fyret i den engelske klub Norwich.

Rapid Wien fyrede deres træner i november efter en skuffende start på sæsonen, men nu tyder meget på, at Hoff Thorup skal forsøge at spille klubben tilbage i toppen af ligaen.
Hoff Thorup har også tidligere været cheftræner i FC Nordsjælland.














