Slot sætter tid på – så længe er Isak ude Foto: Photo by JUSTIN TALLIS

Slot sætter tid på – så længe er Isak ude

Alexander Isak pådrog sig et benbrud i kampen mod Tottenham.

Alexander Isak forlader banen mod Tottenham
Foto: Photo by JUSTIN TALLIS

Der har fra flere sider været spekuleret i, hvor længe Alexander Isak vil være ude.

Den svenske angriber blev skadet i Liverpools sejr over Tottenham lørdag i en situation, hvor han samtidig scorede for sin nye klub.

Selvom manager Arne Slot ikke vil sætte en præcis prognosen på svenskerens tilbagevenden, så regner han med, at kunne gøre brug af ham igen i denne sæson.

- Det bliver en langvarig skade. Et par måneder.

- Det er en meget, meget, meget stor skuffelse for ham, og som følge af det selvfølgelig også for os, lyder det fra Arne Slot.

På et spørgsmål om, hvorvidt han regner med at kunne gøre brug af Isak igen senere på sæsonen, var der opmuntrende nyt fra hollænderen.

- Ja det er jeg (sikker på, red), lyder det fra Slot, der om Alexander Isaks vanskelig start på tilværelsen som Liverpool-spiller:

Alexander Isak forlader banen mod Tottenham
Foto: Photo by JUSTIN TALLIS

- Det har været en virkelig udfordrende og vanskelig periode for ham, tror jeg.

- Man skifter til en ny klub, og normalt når man skifter til en ny klub, er man – og det var han selvfølgelig også – meget begejstret og har lyst til med det samme at vise alle sine kvaliteter, men det var simpelthen umuligt.

- Måske er der ingen, der forstår det, men hvis du ikke har trænet på et seriøst niveau med holdet i tre eller fire måneder og spiller i denne liga … i denne liga skal du være på toppen af dit spil for at kunne påvirke en fodboldkamp.

- Det tog – hvilket vi alle vidste – måneder, før vi kunne bringe ham derhen, fordi der ikke var nogen pre-season. Der var kampe, kampe, kampe.

- Vi havde næsten ingen tid til at træne, så vi vidste altid, at det ville tage tid, og derfor er han så uheldig, at han nu er blevet skadet, for jeg synes, vi alle så med hans mål mod West Ham og med dette mål (mod Tottenham, red.), at han kom tættere og tættere på den spiller, han var i Newcastle, lyder det fra Slot.

Indtil videre er det blevet til tre mål i 16 officielle kampe for Liverpool for Alexander Isak.

Mest læste

Notifications

Notifikationer