PSG med vanvidstilbud til Enrique
Spanieren havde sammen med PSG et vanvittigt 2025.

Luis Enrique skrev i 2025 historie i Paris Saint-Germain.
Den 55-årige spanier vandt klubbens første Champions League-trofæ, og derudover blev det - nærmest selvfølgeligt - også til både et fransk mesterskab og en fransk pokaltitel.
Kun nederlaget til Chelsea ved VM for Klubhold i sommerferien blev en mindre plet på en ellers forrygende sæson, og det er PSG nu klar til at honorere.
Ifølge spanske AS er klubben fra Byernes By klar til at tilbyde Luis Enrique en livstidskontrakt.
Enrique kom til PSG i sommeren 2023 som afløser for Christophe Galtier, hvor han i første omgang skrev under på en toårig kontrakt.

Den kontrakt er siden blevet forlænget, så den for nuværende løber til sommeren 2027, men slutdatoen kan altså inden længe komme til at se sådan ud: ∞.
Luis Enrique har indtil videre stået i spidsen for PSG 143 gange.
Han har vundet 101 af sine kampe, spillet 23 uafgjort og tabt 19. Det giver et pointgennemsnit på 2,28 point per kamp.
Paris Saint-Germain














