Onuachu og Nigeria i problemer mod AaB-angribers Tanzania
Nigeria tog en pligtsejr i sin første kamp ved AFCON 2025.

Det blev ikke en walk-over for Nigeria, da The Super Eagles tog hul Africa Cup of Nations 2025.
Nigeria er en af favoritterne til at gå hele vejen, men det blev kun til en smal 2-1-sejr i det første opgør ved slutrunden mod Tanzania.
Det tog også nigerianerne 36 minutter at bringe sig i front.
Det stod Hull City-spilleren Semi Ajayi for på et oplæg fra Alex Iwobi, der sendte forhåndsfavoritterne til pause med en føring.
Da holdene gik ind til anden halvleg, var Nigerias angrebsstjerne, Victor Osimhem, tidlig til at forøge føringen, men målet blev annulleret for offside efter et VAR-gennemsyn.

Tanzania lod sig ikke ryste af Nigerias første varselsskud efter pausen, og noget overraskende formåede tanzanianerne at bringe balance i regnskabet på et mål af Chales M'Mombwa.
Udligningen holdt dog ikke længe, før Ademola Lookman gjorde det til 2-1 efter 52 minutter.
Det blev ligeledes kampens sidste scoring, og derfor tager Nigeria tre vigtige point med til tabellen, mens Tanzania må være ærgerlige over ikke at stjæle point fra overmagten.
AaB-angriberen Kelvin John kom på banen i anden halvleg, ligesom den tidligere FC Midtjylland-profil Paul Onuachu fik spilletid efter pausen.
De to lande er i gruppe med Tunesien og Uganda.














