Dobbelt op for Achouri: Tunesien slår Uganda og ny AGF’er
Tunesien vandt sikkert i nationens åbningskamp ved dette års AFCON.

AFCON er startet godt for FC Københavns Elias Achouri og Tunesien.
Således vandt nationen med 3-1 i første gruppespilskamp mod Uganda, der sikrer den bedst mulige start på slutrunden.
Og FC København-profilen spillede en nøglerolle i opgøret, da han blev dobbelt målskytte for sit land.
Første scoring blev sat ind, efter at en løs bolden faldt for fødderne af Tunesiens Ali Abdi, der modtog bolden på kanten af feltet i venstre side. Med et hurtigt træk mod baglinjen og et træk ind i feltet sendte han bolden på tværs mod Achouri.
På første berøring flugtede FCK's offensive tuneser bolden op i nettet med indersiden fra en position lige indenfor feltet, og det sikrede en pauseføring på 2-0 for Tunesien.

I anden halvleg var han igen på spil, da han var først over en returbold givet af Magoola, Ugandas målmand, der netop havde afværget et forsøg. Derpå kunne Achouri sende bolden i et tomt mål til 3-0.
Kort før tid fik Uganda reduceret, da det var indskiftede Omedi, der scorede til 3-1. Det blev kampens slutresultat.
Der var også en kommende superligaspiller på banen i det, at James Bogere, der netop har skrevet under med AGF, blev skiftet ind til sin debut for Uganda, og den 17-årige angriber fik de sidste 20 minutter af opgøret.

Med sejren lægger Tunesien sig øverst i gruppen, efter at Nigeria tidligere på dagen hentede en 2-1-sejr over Tanzania.
Næste opgave for Tunesien er netop Nigeria, og sidste kamp i gruppespillet er altså mod Tanzania.














