Danskerklubber kan rammes af transferforbud Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Danskerklubber kan rammes af transferforbud

Både Napoli og Pisa risikerer transferforbud, mens Lazio går fri.

Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Tirsdag har en uafhængig kommission i Italien afholdt et møde for at kigge nærmere på Serie A-klubbernes økonomi, og det kan vise sig at få konsekvenser i flere danskerklubber.

Det skriver flere italienske medier, herunder Sky Sports Italia.

Der er endnu ikke meldt noget ud om afgørelser hos alle klubber i den bedste italienske fodboldrække, men flere medier erfarer, at der angiveligt skulle være truffet enkelte beslutninger.

Det gælder blandt andet for Lazio, der ejer danske Gustav Isaksen og Oliver Provstgaard.

Den romerske storklub risikerede at se ind i et transfervindue, hvor klubben ville være ramt af restriktioner, men angiveligt er der ingen problemer med økonomien i Lazio.

Derfor får danskerklubben grønt lys til at handle frit, når vinduet åbner i januar.

Det vil blandt andet kunne bane vejen for et indkøb af en dansker, der for nylig har været rygtet. Læs mere om det her.

Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Problemer i Napoli og Pisa

Anderledes ser det dog ud i to andre danskerklubber: Nemlig i Napoli, hvor Rasmus Højlund i denne sæson er lejet til, og i Pisa, der også har flere danskere på holdkortet.

Her erfarer Sky Sports Italia nemlig, at både Napoli og Pisa står til et delvist transferforbud i det kommende vintervindue.

Det betyder, at alle handler skal gå i et samlet nul. Med andre ord må klubberne ikke købe spillere uden også at sælge spillere, skriver mediet.

Hvis ikke de to klubber forbedrer det indeks, deres økonomi måles ud fra, så vil Napoli og Pisa også risikere et decideret transferforbud i sommerens transfervindue.

Det vides ikke, om det kan få konsekvenser for et eventuelt køb af Rasmus Højlund, der i sin lejeaftale fra Manchester United har en indskrevet købsoption.

Højlund med stikpille til Manchester United foto
Højlund med stikpille til Manchester United

Hos Pisa ser det dog ud til, at situationen kan nå at ændre sig, idet klubben til Sky Sports fortæller, at der er igangsat en tilbagebetaling af gæld, der kan rette op på økonomien.

Det kan betyde, at klubben alligevel kan nå at redde sig fra restriktioner.

Artiklen opdateres løbende....

Mest læste

Notifications

Notifikationer