Marca: Barca har truffet beslutning efter ‘AC’-skade
FC Barcelona har ifølge det spanske medie Marca en klar plan efter ‘AC’s skade.

Andreas Christensen er igen blevet skadet for FC Barcelona.
Lige op til januar-transfervinduet står det klart, at danskeren skal sidde ude i flere måneder, og det har pustet til transfersnakken i den catalanske storklub.
Hansi Flick har således været ude at sige, at han skulle tale med sportsdirektøren i klubben, Deco, om mulige transferplaner.
Nu er der blevet truffet en beslutning i klubben ifølge det spanske medie Marca.
Der skal umiddelbart ikke hentes en erstatning for Andreas Christensen, skriver mediet.
Det skyldes, at Deco ikke mener, der er nogen interessante centerbacks tilgængelige i vintertransfervinduet, og han foretrækker at vente til sommeren.

Hansi Flick skulle angiveligt også være tilfreds med truppen, hvis man tager mulighederne i betragtning.
Det er dog med det forbehold, at der ikke bliver solgt nogen spillere.
Der var ellers tale om, at Barcelona muligvis kunne gøre brug af en særlig regel i LaLiga, som tillader dem at registrere en ny spiller i truppen i stedet for danskeren.
Det kan du læse mere om her:

FC Barcelona
Andreas Christensen












