Forlængelse glæder Sune Smith: Han er en kæmpe styrke Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forlængelse glæder Sune Smith: Han er en kæmpe styrke

FC København har forlænget aftalen med et vigtigt stabsmedlem.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kim Christensen fortsætter i FC København.

Den 46-årige målmandstræner har siden 2010 været en del af klubben, hvor han fra 2018 har været målmandstræner i klubben.

Nu har den tidligere målmand skrevet under på en ny aftale. Det bekræftede FCK på klubbens hjemmeside mandag eftermiddag.

Det glæder sportsdirektør Sune Smith-Nielsen, for Kim Christensen har en stor stjerne i klubbens bog.

- Kim [Christensen] er en kæmpe styrke for klubben både på og udenfor banen, og vi er glade for, at han fortsætter. Hans professionelle tilgang og arbejde med vores keepere har været af stor betydning og af meget høj kvalitet, siger Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det har været vigtigt at lave en forlængelse for at sikre kontinuitet, og vi ved at vores målmandsteam er i sikre hænder når Kim har det ansvar. Han ved hvad det kræver at arbejde i F.C. København, lyder det fra FCK's sportsdirektør.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foruden FCK nåede Kim Christensen som aktiv at repræsentere klubber som Hvidovre, FC Nordsjælland og svenske IFK Göteborg.

Du kan følge det kommende transfervindue tæt i Campos liveblog.

Læs mere her:

LIVE: Brøndby nærmer sig vitale kontraktforlængelser foto
LIVE: Brøndby nærmer sig vitale kontraktforlængelser

Mest læste

Notifications

Notifikationer