Danmark fortsat udenfor top-20 på FIFA’s verdensrangliste
Årets sidste verdensrangliste fra FIFA byder ikke på ændringer for Danmark.

En 21. plads vedbliver at være en 21. plads hen over nytår for det danske herrelandshold.
FIFA har mandag udgivet årets sidste verdensrangliste for nationer, og her er der ikke sket den store udvikling i top-33.
Hverken de europæiske, sydamerikanske eller de asiatiske nationer har været i spil siden den seneste udgave, og derfor er der ikke sket den store forskydning.
Det betyder, at Danmark fortsat indtager den 21. plads, holdet efter skuffelserne mod Belarus og Skotland i novbember rykkede ned på.
Marokko vandt tidligere i december FIFA Arab Cup, men de 3,22 point det trofæ kaster af sig, er lige præcis ikke nok til at overtaget 10. pladsen fra Kroatien.
For Danmarks vedkommende er der langt ned til Sydkorea på 22. pladsen, mens der er endnu længere op til Senegal på 19. pladsen.

Kun 0,27 point skiller Danmark på 21. pladsen fra Iran på 20. pladsen.
VM-aktuelle Qatar er faldet hele tre placeringer til en plads som nummer 54, efter nationen tabte til både Palæstina og Tunesien og spillede uafgjort med Syrien til Arab Cup, som de oven i købet selv var værter for.
Mandagens FIFA-verdensrangliste er den sidste i 2025. Den næste udgave udkommer den 19. januar.
Danmarks bedste placering til dato er den tredjeplads, holdet af flere omgange sad på i 1997. Den værste placering er fra 2017, hvor Herrelandsholdet i både april, maj og juni var nummer 51.
En VM-kvalifikation efter 1-5-sejren i Dublin betød dog et kæmpespring på listen i efteråret, så året blev afsluttet med en 12. plads.
Herrelandsholdet












