VAR-dommere kritiseres efter Stage-episode
Augsburg-spillerne var uenige i dommerens annullering af malet.

Det endte målløst mellem FC Augsburg og Werder Bremen, der stod overfor hinanden i Bundesligaen lørdag eftermiddag.
Hjemmeholdet havde dog bolden i nettet en gang, da Augsburgs franske angriber, Alexis Claude-Maurice, scorede ti minutter før slutfløjt.
Målet blev annulleret, fordi der blev begået frispark i forbindelse med scoringen. Her var danske Jens Stage i fokus, da det var ham, der gik i græsset kort før målet, blev sat ind.
En bold dumpede ned i feltet, og her var danskeren i duel med modstander. Sidstnævnte fik sendt bolden videre, men da hans fod ramte jorden, ramte den også spidsen af Stages tå, der sendte ham i græsset.
Det var dog slet ikke danskeren, der var samtaleemnet efter kampen. Det var derimod beslutningen om at annullere målet.
Flere Augsburgs-spillere udtrykker til det tyske medie Kicker deres utilfredshed med frisparket begået på danskeren. Det var der simpelhen ikke, mener de.

Augsburg-stopperen Keven Schlotterbeck rettede specifikt kritikken mod dommerne i VAR-centeret:
- Der var 25 mand på banen, det er på Bundesliga-niveau. Og de to i Köln er det tilsyneladende ikke, lød det knastørt fra stopperen ifølge Kicker.
VAR-rummet er - indtil udgangen af denne sæson - placeret i Köln, og det er altså de dommere, der skulle have handlet andeledes, hvis det stod til stopperen.
Anfører i Augsburg, Schlotterbeck, henviste også til tidligere episoder, hvor der, ifølge ham, blev truffet forkerte beslutninger af VAR-dommerne.
Lørdagens hjemmehold ligger i bunden af rækken, hvor klubben er placeret på 15. pladsen - lige over nedrykningsstregen. Her har Augsburg tre point ned til St. Pauli, der dog med en sejr i denne runde, kan fjerne hullet.
Se stillingen i Bundesligaen her.

Werder Bremen













