Seriøs titelkandidat? Uovervindelige Villa besejrer United
Aston Villa har vundet sine syv seneste kampe i Premier League.

Der er Arsenal. Der er Manchester City.
Og så er der Aston Villa.
Unai Emerys tropper kan ikke besejres i Premier League i øjeblikket. Birmingham-klubben kan nemlig fejre jul med syv sejre i streg i bagagen, efter Manchester United blev slået på Villa Park med 2-1.
Der skulle dog gå tæt på en halvleg, før Villa tog hul på målbylden i opgøret.
Morgan Rogers sparkede en sand drømmekasse ind bag Senne Lammens i United-målet lige før pausen.
Men Manchester United nægtede at gå til pause bagud med 1-0.
Det spillede den startende dansker, Patrick Dorgu, en stor rolle i at sørge for, da han lagde op til det udlignende mål sat ind af Matheus Cunha.
Se målene til 1-0 og 1-1 her:
Desværre for de gæstende djævle var anfører Bruno Fernandes nødsaget til at lade sig udskifte i pausen.
Men der er modvind på Villa Park i øjeblikket. Også for Morgan Rogers, der igen sendte en flot bold i kassen til en føring. Målet finder du under artiklen.

Derfor vinder Aston Villa med 2-1 over Manchester United på Villa Park, hvor hjemmeholdet ikke er blevet slået siden august.
Det gør Villa til en seriøs titelkandidat i hælene på Arsenal og Manchester City.
Næste opgave for Villa venter i London hos Chelsea, inden årets sidste kamp skal spilles på Emirates Stadium mod Arsenal.
I Liverpool venter de nervøst på at finde ud af, hvordan det står til med Alexander Isak.
Læs mere herunder:

Aston Villa
Manchester United












