Officielt: Niels Frederiksens assistent tager til Molde Foto: Molde

Officielt: Niels Frederiksens assistent tager til Molde

Niels Frederiksens assistenttræner er blevet ansat som Moldes nye cheftræner.

Foto: Molde

Molde har fundet sin nye cheftræner.

Den norske klub har netop præsenteret Sindre Tjelmeland som ny mand i spidsen.

Han har underskrevet en aftale for de næste fire år, som dog først gælder fra det tidspunkt, hans kontrakt med polske Lech Poznan udløber.

Dermed forlader han Niels Frederiksen efter indeværende sæson, hvor Sindre Tjelmeland har ageret assistenttræner under den danske cheftræner.

Det er den anden assistenttræner, Niels Frederiksen mister på kort tid.

Sindre Tjelmeland skal derfor først til Molde fra maj 2026.

Foto: Molde

Indtil da er det Martin Falk, der tager sig af førsteholdet, indtil den nye norske cheftræner kan starte i klubben. Derefter bliver Falk assistenttræner under Tjelmeland.

Samtidig oplyser klubben, at den tidligere Lyngby-cheftræner, Magne Hoseth, der hjalp Molde i mål med sæsonen, ikke kommer til at være en del af trænerstaben.

Rapid Wien har dansk cheftræner på listen foto
Rapid Wien har dansk cheftræner på listen

Mest læste

Notifications

Notifikationer