Katjing! Kæmpe pointbonus til Lerager i Polen Foto: Widzew Lodz

Katjing! Kæmpe pointbonus til Lerager i Polen

Lukas Lerager kan score en masse ekstra penge gennem en særlig bonus, han har fået i sin kontrakt i Widzew Lodz.

Lukas Lerager bliver præsenteret i Widzew Lodz
Foto: Widzew Lodz

Lukas Lerager må i den grad være motiveret for at vinde en masse kampe i sin nye polske klub, Widzew Lodz.

For ifølge det polske medie Goal.pl så har den nu tidligere FCK-anfører sikret sig en bonusordning, der kan indbringe Lerager en masse penge.

Den 32-årige midtbanegeneral får nemlig en pengebonus for hvert point, Widzew Lodz vinder i den bedste polske fodboldrække, Ekstraklasa.

Mere konkret er der tale om 5.000 euro pr. point, hvilket i danske kroner vil indbringe Lerager omkring 37.350 kroner pr. point.

Og det er også point, der er brug for. For Widzew Lodz placerer sig lige nu på en 15. plads i Ekstraklasa.

Lukas Lerager bliver præsenteret i Widzew Lodz
Foto: Widzew Lodz

Samtidig skriver Goal.pl, at Lerager indkasserer godt 800.000 euro netto om året, svarende til omkring seks millioner kroner.

Tipsbladet har også tidligere berettet om en løn på minimum 13 millioner kroner i løbet af den tid, Leragers kontrakt løber over.

Lerager har underskrevet en aftale, der gør ham til Ekstraklasa-spiller frem til 2028.

Han nåede at spille 219 kampe for F.C. København, inden han nu rykker til Polen.

I præsentationen i Widzew Lodz var der dog andre ting, der ifølge Lerager lå til grund for skiftet til Polen.

Læs mere herunder:

Lerager: Ambitioner var afgørende foto
Lerager: Ambitioner var afgørende

Mest læste

Notifications

Notifikationer